Løsningsorienteret virksomhed med udtalte værdier
Brdr. Plagborg A/S er specialiserede i at udføre alle former for opbygninger på varevogne og store lastbiler. Virksomheden bygger også påhængsvogne i alle størrelser, og har for nyligt vundet to store forsvarskontrakter. Erik T. Lauridsen er administrerende direktør i Brdr. Plagborg A/S. I det følgende fortæller han om virksomhedens styrker:

”Vi er en virksomhed, som løser kundernes opgaver og udfordringer på en hurtig, nem og enkel måde. Vi er dygtige håndværkere, som er gode til at levere kundetilpassede løsninger. Vi laver opgaver indenfor lad opbygning til transportbranchen og transportløsninger til forsvaret. Det kalder vi Defence Mobility. Ingenting er for svært og ingenting er umuligt. Vi motiveres af det der er svært, og hvis kunderne har udfordringer, løser vi det der er svært for kunderne. Vi er ikke de billigste, men vi er heller ikke de dyreste. Vi er kundeorienterede og uanset om det er fejedrengen, lærlingen eller en der har været her i mange år, sætter alle kunden først. Vi bestræber os på at blive en af de allerbedste arbejdspladser i branchen. Det er også et fokuspunkt. Vi favner forskellige mennesker. Også mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Vi tror på, at et team præget af forskellighed er et stærkt team. Vi har en rigtig dygtig medarbejderflok, der trives. Virksomheden har eksisteret i 23 år, og værdierne fra dengang vi blev stiftet er en del af vores DNA, og stadig i høj grad bærende i virksomhedskulturen. Vores tænkning og tilgang er altid, at vi finder en løsning uanset om udfordringen er at skaffe kvalificeret arbejdskraft, løse komplicerede problemstillinger for kunderne eller andre issues”.
Brdr. Plagborg A/S sætter som virksomhed en ære i at være udvalgt som leverandør til det danske forsvar. Erik fortæller her om, hvordan virksomheden går til den opgave:
”Vi har været leverandører til det danske forsvar i en årrække med mindre løsninger. Det har været opgaver, som de har haft svært ved at få løst andre steder. Igennem udbud har vi fået flere og flere ordrer. Vi er stolte af at levere til det danske forsvar. For et års tid siden vandt vi to store udbud ved forsvaret og videreudvikler den relation vi har haft til forsvaret. Det område vokser og bliver større og større. Det ligger tæt op ad vores kerneforretning med specialiserede, gode og sikre kvalitetsløsninger. Også selvom det ikke er deciderede varebilsopbygninger. Vi har aktivt valgt at gå ind i det samarbejde. Også fra en holdningsmæssig vinkel i forhold til at styrke det danske forsvar på en ordentlig og kvalificeret måde. Det er et nyt forretningsområde for os, og vi håber der bliver en rimelig forretning ud af det. Det er et område som kræver store investeringer, og det har indtil videre taget et års tid at få den produktion op med kapacitet i både personale og kompetencer, samt lagerplads, så vi kan levere hurtigt og godt til forsvaret. På medarbejdersiden og rekrutteringssiden har vi skrevet, at man kan være med til at styrke det danske forsvar ved at søge hos os – og der har vi oplevet en stor velvilje blandt ansøgerne. Det glæder os”.
Virksomheder i kommunen er tæt integreret i lokalsamfundene
Erik oplever en høj grad af imødekommenhed hos alle relevante instanser hos kommunen. I dialogen med kommune, erhvervsafdeling og jobcenter kan man ifølge ham sige tingene som de er. Og så bliver tingene løst hurtigt og effektivt:
”Vi er stolte af og glade for at bo i Hedensted Kommune. Vi oplever en erhvervsvenlig tilgang til virksomhederne og en åbenhed og imødekommende tilgang både hos Hedensted Erhverv, Hedensted Kommune og hos jobcenteret. Vi er også glade for at være i en kommune, som er præget af håndværk og erhvervsliv, hvor virksomhederne er en tæt integreret del af lokalsamfundet, sammen med lokale foreninger og skoler. Og så tilgangen til tingene med, at det er nede på jorden og ligefremt; man siger tingene som de er, og vi kommer videre og får løst tingene hurtigt, nemt og godt. Så vi oplever kommunens instanser som partnere. Og hvis der er et sted, hvor skoen trykker finder vi altid en løsning – vi tager tingene i øjenhøjde. Det matcher vores virksomheds tænkning og indstilling. Så det er meget positivt”.
Organisk vækst og balanceret bæredygtighed
I forhold til fremtiden har Erik klare visioner; Brdr. Plagborg A/S skal vækste organisk på forskellige forretningsområder, og bæredygtigheden skal hele tiden tænkes ind, hvor det er rentabelt og giver mening:
”Vi vil gerne vækste og udvikle vores forretning indenfor de områder vi har i dag. Eksempelvis vil vi gerne udbygge vores service- og eftersalg. Men også vores defence mobility afdeling. Det er en solid organisk udvikling indenfor vores kerneforretning. Også med et fortsat godt samarbejde med kommunen og andre virksomheder. Vi ønsker en teknologisk udvikling indenfor produktion og bæredygtighed, og vi ønsker at blive en større del af den grønne omstilling på en proaktiv måde, i forhold til bæredygtige investeringer i produktionskapacitet og medarbejderudvikling. Vi har allerede lagt solceller på en af vores bygninger, og det har reduceret vores CO2 aftryk med en tredjedel. De initiativer ønsker vi at investere mere i, hvor der er en god balance mellem bæredygtighed og rentabilitet. Vi kan løse nogle CSR-mæssige opgaver på medarbejdersiden og når de gode muligheder opstår, rykker vi hurtigt”.
Faktaboks
Brdr. Plagborg A/S blev stiftet i 2002 af de tre brødre Carsten, Jens Jørgen og Karl Erik Plagborg. Med mange års erfaring i branchen voksede virksomheden hurtigt. Der opbygget en stærk arbejdskultur, og virksomheden har et tydeligt værdisæt, hvor kerneværdierne er solid kvalitet, ærligt købmandskab og gode relationer – både internt og eksternt. I 2013 fik virksomheden prisen for årets nytænker i Hedensted Kommune og i 2017 var virksomheden nomineret i kategorien EY Entrepreneur Of The Year. Virksomheden ligger i Lindved på Lindevej 12.