Gå til hovedindhold
Tilmeldingsfrist 5. februar

Netværkscafe - Årets Iværksætter 2025 og crowdfunding

Netværkscafé Årets Iværksætter & crowdfunding - Fra idé til prisvindende iværksætter – og sådan kan crowdfunding løfte din vækst.

Hedensted Erhverv inviterer til netværkscafé, hvor du både får inspiration, konkrete erfaringer og tid til at netværke med andre virksomhedsejere og selvstændige. 

Denne gang har vi samlet to oplæg, der giver dig både iværksætterrejsen indefra og et praktisk blik på finansiering gennem crowdfunding. 

Først får vi besøg af vinderen af Iværksætterprisen i Hedensted Kommune, som fortæller ærligt om rejsen fra de første skridt til dér, hvor virksomheden står i dag. Du får indblik i de vigtigste valg undervejs, hvad der virkede, hvad der ikke gjorde – og hvilke erfaringer der kan spare dig tid og bump på vejen.

Derefter kommer Coop og giver et introducerende og praksisnært oplæg om crowdfunding-konceptet, herunder hvordan det fungerer i virkeligheden, hvad der skal til for at lykkes, og eksempler på cases, der viser forskellige veje til at rejse kapital og skabe opbakning omkring et produkt eller en idé.

Som altid er der også plads til dialog, spørgsmål og netværk, så du kan tage brugbare take-aways med hjem – og samtidig udvide dit lokale netværk. 

Læs mere og tilmeld dig netværkscafe 6. februar

Tilmeldingsfrist

5. februar kl. 08:00.