Bæredygtighedsmodel
Brundtlandrapporten fra 1987 definerer bæredygtighed
Et samfund, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.
I 2015 vedtog alle verdens lande – 193 i alt – FN’s 17 verdensmål, som konkretiserer hvordan bæredygtighed kan realiseres i bred forstand.
Erhvervspolitikken har fokus på bæredygtighed, og det er baggrunden for udvikling af Hedensted Erhvervs digitale Bæredygtighedsmodel, der kan hjælpe din virksomhed med at udvælge relevante Verdensmål og samtidig beskrive de tre bundlinjer, som indgår i Bæredygtighedsrapporten, nemlig den økonomiske- , den sociale- og den miljømæssige bundlinje.

Modellen sikrer en effektiv og systematisk proces for din virksomheds arbejde med sin Bæredygtighedsrapport, som kan anvendes i dialog med kunder og samarbejdspartnere. Brug modellen til at opstille mål for jeres fremtidige arbejde med Bæredygtighed, og dermed synliggøre Jeres rejse mod større Bæredygtighed. som et af Erhvervspolitikkens vigtige fokusområder.
Se videoen om DRY-BAG A/S – grøn omstilling og bæredygtighed hånd i hånd med social ansvarlighed
Virksomheden DRY-BAG A/S har udarbejdet en bæredygtighedsrapport i forbindelse med et opkvalificeringsforløb arrangeret og gennemført af Hedensted Erhverv.
Vigtigheden af at kunne dokumentere virksomhedens tanker omkring bæredygtighed og de værdier, virksomheden står for, beskrives rigtig godt af Jacob Skou i videoen herunder – vi er glade for samarbejdet og ikke mindst stolte af den fornemme rapport, der nu skal ud i verden og leve.
Claus Bayer Jørgensen
Mobil: 20 27 70 00
E-mail: claus.bayer@hedensted.dk