Bæredygtig business for billioner

Ifølge den hollandske businesskvinde og forfatter, Marga Hoek, er der et globalt marked på 82 billioner kroner frem til 2030 for virksomheder, der leverer bæredygtige løsninger.

Ifølge hendes bog, lønner det sig at arbejde med FN’s verdensmål som forretningsområde. Tallet 82 billioner får hun fra en rapport fra The Business Commission fra 2017. Maria Gad, som arbejder med verdensmålene i Dansk Industri, fortæller at de har lavet en rapport, som konkluderer at Danmarks andel af det enorme beløb på 82 billioner, kan være så højt som 400 milliarder frem mod 2030.

Marga Hoek fremhæver at FN’s verdensmål beskriver problemstillinger, som vi er nødt til at løse. Og at målene hænger sammen og ikke kan isoleres i enkeltmål, da de har indvirkning på hinanden.

Desuden er markedet for bæredygtige produkter i massiv vækst, hvorimod markedet for ikke-bæredygtige produkter er dalende.

Ulrich Bang, som er klima- og energipolitisk chef i Dansk Erhverv, bekræfter denne tendens og fremhæver, at der ligger en risiko i ikke at tænke bæredygtigt i virksomhederne. Han bruger eksempler fra dagligvarehandlen, altså B2C markedet, hvor forbrugeren er den endegyldige dommer. Her er tendensen, at folk køber færre klimabelastende forbrugsvarer, og erstatter dem med klimavenlige produkter, ligesom plastforbruget er stærkt faldende. Denne tendens er langt stærkere nu end under den tidligere økologibølge.

Det er ikke for sent at komme med på vognen

Marga Hoek betoner, at det stadig er de færreste virksomheder, som tænker bæredygtighed ind i produktionen. Men ændringen er undervejs og er ved at få momentum. Det skyldes blandt andet det massive fokus på området, som gennemsyrer alle dele af samfundet.

Dette stemmer overens med en undersøgelse fra DI, hvor de spurgte medlemmerne om de ser forretningsmuligheder i bæredygtighed. Ni ud af ti svarede; ja.
Marie Gad forklarer den manglende sammenhæng mellem undersøgelsens resultater og antallet af virksomheder, som har implementeret bæredygtighed i produktionen med, at det kræver investeringer og derved medfører omkostninger, som vil tage et par år at tjene hjem igen. Hun supplerer med, at det største incitament for de danske virksomheder ikke er et bedre resultat på bundlinjen, men derimod et ønske om at handle moralsk og etisk korrekt i virksomhederne.
Altså en stor følelse af medansvar i det danske erhvervsliv, som gerne vil bidrage til en bedre fremtid for vores alles børn og børnebørn. På den måde er det ikke blot en investering i en bedre fremtid for klodens børn, men også for den enkelte virksomhed, med Marga Hoek’s ord in mente.

Hun slutter af med at sige, at de offentlige investeringer skal gå forrest i processen og vise vejen. Det vil ifølge hende skabe et bæredygtigt marked for private aktører.