Velkommen til Claus Bayer Jørgensen

Claus Bayer Jørgensen starter som Erhvervskonsulent i Hedensted Erhverv

Claus kommer fra en medico-virksomhed, hvor han har været CEO og partner i 3,5 år. Før det var han salgsdirektør igennem 17 år i Danmarks største ortopædkirurgiske implantatdistributør, med ansvaret for salg og kundeservice. Desuden har han været marketingchef og senere markedschef i TDC igennem 7 år.

Claus har i sin tid i ortopædkirurgien haft fokus på struktur i salgsfasen og kunderelationer, og haft kundeservice som topprioritet. Netop kundeservicen var i højsædet, da det var netop det, firmaet differentierede sig på. Claus ynder at skabe gode frugtbare relationer, en evne han satser på at gøre brug af fremadrettet i Hedensted Erhverv. Desuden forventer han at fokusere på sparring omkring forretningsudvikling og drift.

Claus vil blive sparringspartner for iværksættere og virksomheder i Hedensted Kommune. Her kan han bidrage med erfaring med kundeservice-delen, salgsstrategier og strategier for kunderelationer og marketing.

På det personlige plan er Claus meget aktiv, spiller fodbold og golf, samt elsker den nye dille, padel tennis. Han bor i Stensballe og er 57 år, er gift med Pernille og har to drenge i 20’erne.

Claus’ mål for jobbet i Hedensted Erhverv er at facilitere dialog og netværk for virksomheder og iværksættere; at han kan inspirere og give grobund for et godt samarbejde. Og at han kan gøre en forskel for virksomhederne, og bidrage positivt med at hjælpe iværksætterne med at blive guidet i den rigtige retning.