Pris til Merete Valbak fra Compas

Circularity City er sat i værk for at booste udbud og efterspørgsel af cirkulære løsninger i byggebranchen, og har de sidste to år kørt projekter med kommuner og virksomheder i Region Midt. Man har kunnet søge om projekttilskud, og Compas har været med i 2 projekter. Nu afsluttes Circularity City, og i den forbindelse blev der uddelt en kommune award og en virksomheds award. Merete Valbak vandt kommuneheltinde prisen for at være med til at sprede Compas og dermed også cirkulære byggeløsninger til andre kommuner. Her taler vi i skrivende stund om Bropas fra Holstebro Kommune. Det kan vi være stolte af i Hedensted Kommune. Stort tillykke til Merete!

Se flere billeder på facebook