Nyhedsbrev

Få de nyeste informationer
fra Hedensted Erhverv

Tilmeld Erhvervsinfo

Få hjælp til eksport til de populære nærmarkeder – bliv en del af et projektnetværk

Erhvervsrådene i Horsens og Hedensted sætter i første halvdel af 2012 fokus på eksport til Sverige, Tyskland og Norge.

 

De deltagende virksomheder vil som et resultat af projektet blive introduceret til eksportarbejdet og eksportredskaber, få hjælp til at udvælge det rigtige eksportmarked, udarbejde en eksportstrategi, gennemføre minimum et salgsmøde i udlandet med en interesseret udenlandsk kunde eller samarbejdspartner og indgå i et netværk af andre ligesindede virksomheder med eksportinteresse.

 

Målsætningen søges opfyldt via en kombination af individuelle eksportforberedelsesforløb, fælles seminarforløb ved eksterne indlægsholdere med konkret lande- og sektorerfaring, individuelt tilrettelagte rejser til eksportlandet, samt netværk og erfaringsudveksling mellem de deltagende virksomheder. Målet er således at komme helt tæt på en eksportordre i min. et af nærmarkederne.

 

Der er plads til 10 virksomheder i projektet, som alle skal have kræfterne til at sætte fokus på eksportarbejdet.

 

Projektet er støttet således at virksomhedens egenbetaling for deltagelse vil være i omegnen af 30%. Hertil kommer så udgifter i forbindelse med rejser og ophold til eksportlandet.

 

Virksomhedsgruppen samles første gang den 22. februar i Horsens til et introduktions- og netværksmøde og der afholdes en længere workshop for hvert af de tre lande i henholdsvis Horsens og Hedensted i anden halvdel af marts 2012. Projektet forventes afsluttet med slagsrejser til eksportlandet inden sommerferien 2012.

For mere information om projektet henvises til erhvervschef Johannes Grane Larsen Hedensted Erhverv 24667142  eller Bo Eske Nyhus fra Eksportrådet 23809632.

 

Hedensted Erhverv - Niels Espes Vej 8 - 8722 Hedensted - 79755287