PLATO - vækst gennem netværk
Plato er et tilbud til små og mellemstore virksomheder. Et tilbud om at skabe vækst og udvikling gennem netværk.
Plato programmet løber over ca. to år. Fire overordnede temaer fører frem til udarbejdelsen af egentlige forretningsplaner for de deltagende virksomheder. Forløbet afveksler mellem gruppemøder og seminarer, hvor deltagerne har mulighed for at udveksle erfaringer, deltage i aktiv træning, udvikle strategier m.v.
Undervejs i forløbet vil deltagerne komme gennem både personlige, ledelsesmæssige og faglige udfordringer, der kan bidrage til udviklingen af virksomheden.
PlatoGruppen består af ledere fra cirka ti små og mellemstore virksomheder samt to funktionschefer fra en eller flere store virksomheder.
Funktionscheferne fungerer som gruppeledere og giver gennem teoretiske og faglige input Plato-virksomhederne nye syn på virksomhedsledelse, -drift og udvikling.
Og for de fleste deltagere er resultatet vækst, etablering af nye arbejdspladser og nye samarbejdsrelationer.
Og det siger Plato virksomheder:
Thorvald Horup, Homatic A/S: "Plato er ganske enkelt det bedste, man kan tilbyde en lille virksomhed. Inden jeg trådte ind i PlatoGruppen havde jeg nogle diffuse ideer om, hvor min virksomhed var på vej hen. I dag er jeg ikke i tvivl om, i hvilken retning, den skal udvikle sig. Det er uvurderligt, at man kan udveksle erfaringer med virksom-
hedsledere, der står med de samme problemstillinger, som en selv".
Michael Bruus Jensen, Dommerby Stål A/S: "Jeg vil anbefale alle, der har muligheden, at deltage i en PlatoGruppe. Det har givet utrolig meget, både for virksomheden og på det personlige plan. Jeg er blevet mere professionel og fået nye vinkler på virksomhedsledelse og vækst. I løbet af de seneste to år har jeg næsten fordoblet min omsætning med det samme antal ansatte".
Mere end 800 små og mellemstore virksomheder i Danmark har deltaget i Plato, og mere end 100 store virksomheder har deltaget med gruppeledere.
Plato er medfinansieret af VÆKSTmidt programmet, som er Region Midtjylland’s initiativ overfor vækstvirksomheder i regionen. |