Nyhedsbrev

Få de nyeste informationer
fra Hedensted Erhverv

Tilmeld Erhvervsinfo

Hvad kan højtuddannede tilføre små og mellemstore virksomheder?

 

Uanset om virksomheden er stor eller lille, kommer den højtuddannede med nogle faglige og generelle kompetencer, som den kan have stor gavn af.

I løbet af de mange års uddannelse tilegner den pågældende sig viden og kompetence på det faglige område, som studiet handler om. Det kan være indenfor det tekniske, det kommercielle, et eller flere fremmesprog, eller måske på områder som kommunikation og mikrobiologi.

Indenfor de tekniske og økonomiske fag har det private erhvervsliv i mange år tiltrukket kandidater fra de højere læreanstalter. Men i de senere år har mange virksomheder også fået øjnene op for de kompetencer, mennesker med en uddannelse indenfor de humanistiske fag besidder.
Udover de faglige kompetencer, som kan være sprog, historie, kommunikation, medievidenskab, kultur og meget andet – besidder de pågældende en række kompetencer, som alle virksomheder har brug for.

- Alle virksomheder lider som bekendt under, at de uafbrudt modtager store mængder information – ofte så meget, at det er et problem at finde det relevante og måske vigtige frem. De fleste højtuddannede har gennem studiet arbejdet med at søge information, og at systematisere og bearbejde informationen, så den er til at anvende.
Disse kompetencer kan også anvendes på andre områder som f.eks. hvis der skal indsamles information om kundernes behov og ønsker, konkurrenter, love og regler o.s.v.

- Alle virksomheder har brug for at kommunikere- internt såvel som eksternt – og få formuleret og formidlet et klart og præcist budskab.
De fleste højtuddannede har lært at kommunikere og formidle effektivt, skriftligt såvel som mundtligt.

· Hvis en virksomhed skal overleve og opleve vækst, er det bydende nødvendigt at den arbejder og fungerer effektivt.
Fra deres uddannelse medbringer de højtuddannede forskellige effektive metoder og værktøjer,

- Med den hastige udvikling skal alle virksomheder løbende udvikle sig og skabe nye produkter og koncepter.
De skal være innovative, tilpasse sig kundernes ønsker og behov – og meget andet.
En højtuddannet vil komme med et andet syn på mange ting, end en person som er uddannet og har arbejdet indenfor en bestemt branche i mange år – og en diskussion om det kan åbne alle øjne for nye, alternative muligheder.

Mange højtuddannede har også arbejdet med projekter i løbet af studiet, og har derigennem lært samarbejdets svære kunst, og at styre og gennemføre større opgaver med flere involverede.

Hedensted Erhverv - Niels Espes Vej 8 - 8722 Hedensted - 79755287